top of page

projekter:

Roots&Hybrid Festival

Foreningen det turkise telt introducerede i 2017 en ny festival i Danmark. Med ambitionen om, at blive nordens største festival for Roots&Hybrid musikken indgik foreningen et samarbejde med SPOT festivalen.
 

Roots&Hybrid festivalen har til formål at give et musikalsk område et retmæssig scene og eksponere den store kunstneriske kvalitet der findes nationalt og internationalt for et stort publikum. Roots&Hybrid festivalen har på 3 dage og med 18-20 koncerter besøg af 10-12.000 gæster som oplever ny og interessant musik. Roots&Hybrid festivalen er horisont udvidende for publikum såvel som branchen.

 

Med den store brancheinteresse har Roots&Hybrid festivalen lykkedes med at skabe en åbning for internationale musikere og agenturer til et dansk marked, mens festivalen ligeledes har givet nationale bands en mulighed for at eksponere sig overfor det internationale. Roots&Hybrid bliver hvert år besøgt af internationale branche folk fra hele Europa, mens festivalen ligeledes samarbejder med konservatoriet i Bamako, Mali om kunstnerudvekslinger.

Roots&Hybrid festivalen har haft store navne som Terakaft, Acid Arab, Omar Souleyman, Baba Zula, Dengue Dengue Dengue, Chancha Via Circuito, Altin Gün, 47 Soul, Bremer & McCoy og Analogik på plakaten.

Roots&Hybrid festivalen er på ganske kort tid blevet flagskib indenfor dette musikalske felt, og har fået placeret sig meget tydeligt i hele Europa, og er nu en meget eftertragtet scene for nationale såvel som internationale musikere.

bottom of page